Lærervejledning til I KlimaForskernes Fodspor
1: Intro
I KlimaForskernes Fodspor er udviklet til elever og lærere i grundskolens STEM-fag og i ungdomsuddannelserne inden for fagene geografi/naturgeografi, naturvidenskabeligt grundforløb, naturvidenskabelig faggruppe og geovidenskab.
Materialet er fleksibelt opbygget, så det er muligt at bruge enkelt-dele til kortere forløb eller enkeltmoduler, eller det kan bruges til længere forløb.
Projektet knytter an til den didaktiske IBSE-model (astra.dk), og til de grundlæggende erkendelser 1 og 2 i “Naturvidenskabens ABC”, BUVM 2020.
Materialet relaterer desuden til grundskolens kompetenceområder: Undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. De tre første områder er direkte integreret i materialets opgaver. Kompetenceområdet ”Kommunikation” er noget, du som lærer kan følge op på ud fra elevernes egne undersøgelser. Grundskolen vil desuden have gavn af ressourcer til ”Det fællesfaglige fokusområde”, som integrerer fagene geografi, fysik/kemi og biologi.
Materialet er undersøgelsesbaseret og fokuserer på:
STEM-området (Science – Technology – Engineering – Mathematics)
- Undersøgelse
- Modellering
- Perspektivering
- Kommunikation
De tre første områder er direkte integreret i materialets opgaver. Kompetenceområdet ”Kommunikation” er noget, du som lærer kan følge op på ud fra elevernes egne undersøgelser. Grundskolen vil desuden have gavn af ressourcer til ”Det fællesfaglige fokusområde”, som integrerer fagene geografi, fysik/kemi og biologi.
Empiri, modellering, repræsentation og perspektivering.
Her kan materialet både understøtte arbejdet med Rigsfællesskabet/Grønland, empiriske data og digitale hjælpemidler, hvor der vil være mulighed for at arbejde med satellitdata, som har stor vægt i læreplanerne i geofagene.
Materialet kan også understøtte arbejdet med klima og klimaændringer samt globale problemstillinger.
I HTX-STX kan materialet bruges i de naturvidenskabelige grundforløb i henholdsvis HTX og STX samt i STX i naturgeografi C+B og i geovidenskab A i HTX og STX. Forløbene kan også bruges i både naturvidenskabelig faggruppe på 2-årigt HF og geografi C (enkeltfag).
Materialet kan desuden anvendes i flerfaglige forløb (to fag) samt i studieretningsprojekter. Fokus på udvikling har dog været med henblik på undervisning geografi/naturgeografi på C+B-niveau.
Kom i gang
Fra sitets forside vælger du det spor, du vil arbejde med sammen med dine elever. Når du sætter eleverne i gang, vil de typisk ikke starte på forsiden, men til gengæld direkte i en af de opgaver, som du på forhånd har udvalgt for dem.
Det er realistisk at tænke i forløb med op til 5 moduler á 90 minutter, men det er bestemt også muligt at arbejde med kortere tid med delelementer
Lærerens forberedelse
Opgaverne er udviklet, så eleverne bliver guidet til, hvordan de skal forberede sig på de forskellige opgaver, og hvordan de finder de relevante data til at løse de forskellige opgaver.
På Arbejdsbordet ligger en kort instruktionsvideo til eleverne.Vi har lagt en didaktisk linje ud fra målet om en tilgang til stoffet, der så vidt muligt er undersøgende. Som lærer er det væsentligt, at du er fortrolig med sitets opbygning – herunder især funktionerne på Arbejdsbordet.
2: Sitets fundament
Sitet er udviklet for DMI, DTU Space og GEUS. Det er baseret på dagsaktuelle data fra polarportal.dk og stilles gratis til rådighed takket være støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Sitet er opbygget i tre spor, som vælges øverst til højre på sitets startside:
- Grundskole
- STX/HTX/HF
- Grønlandsversionering, hvilket betyder, at udvalgte dele er oversat til grønlandsk.
I fundamentet for I KlimaForskernes Fodspor bl.a.:
- Naturvidenskabens ABC
- Fælles mål for STEMfagene i grundskolens ældste klasser
- Faglige mål for udvalgte fag i STX/HTX/HF
- FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling
Naturvidenskabens ABC
Naturvidenskabens ABC fortæller historien om 10 vigtige og grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser og giver inspiration til, hvordan erkendelserne og konkrete kernefaglige nedslag kan indgå i undervisningen.
I KlimaForskernes Fodspor tager især afsæt i erkendelse 1 og 2:
- Erkendelse 1 – Natur, mennesker og samfund påvirker hinanden gensidigt
- Erkendelse 2 – Jordens overflade og klima udgør et dynamisk system
Se mere her: naturvidenskabensabc.dk
Fælles mål i grundskolen
Her finder du eksempler på de fælles mål, som I Klimaforskernes Fodspor understøtter for faget Geografi. Du finder også info om, hvordan sitet understøtter den fællesfaglige prøve i naturfagene 9. klasse.
I arbejdet med de forskellige datasæt på Arbejdsbordet i I Klimaforskernes Fodspor vil eleverne bl.a. få dækket følgende fagmål under de fire overordnede kompetenceområder: Undersøgelse, modellering, kommunikation og perspektivering:
I forbindelse med den fællesfaglige prøve i naturfagene i 9. klasse kan IKFF være en relevant vidensbank for eleverne. Her er et eksempel på fokusområde, problemstilling samt arbejdsspørgsmål fra prøvevejledningen til den fælles prøve i naturfagene 9. klasse:
Faglige mål og kernestofområder for fag i ungdomsuddannelserne
De faglige mål og kernestofområder i fagene i ungdomsuddannelserne kan findes på dette link: https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner
Materialet kan understøtte undervisning med blik på karrierelæring og FNs Verdensmål samt med temaer om Grønland.
FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling
I KlimaForskernes Fodspor knytter an til en række af FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling. Særligt kan fremhæves:
Mål #13: Klimaindsats: ”Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser”.
Følgende mål er også relevante, fordi de blandt andet sætter fokus på udvikling, der bidrager til et reduceret udslip af drivhusgasser:
Mål #7: Bæredygtig energi: ”Sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris”.
Mål #9: Industri, Innovation og Infrastruktur: ”Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation”.
Mål #11: Bæredygtige byer og lokalsamfund: ”Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige”.
Mål #12: Ansvarligt forbrug og produktion: ”Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer”.
Se mere her: verdensmaalene.dk: Verdensmålene
3: Sitets struktur
Tre overordnede temaer
Hvert spor (grundskole, ungdomsuddannelser, grønlandsk version) er inddelt i tre overordnede temaer:
- Grønland
- Klima på tværs
- Havis
Opgaver som dækker sitets tre temaer
Sitets 10 opgaver fordeler sig således inden for de tre overordnede temaer:
Du kan læse mere om arbejdet med opgaverne under 4: Introduktion til opgaverne.
Baggrundsartikler som dækker sitets tre temaer
Der er udarbejdet ni artikler, som skal give eleverne et overblik og en baggrundsviden, så de er rustede til at løse opgaverne og dermed sætte Arbejdsbordets data ind i en sammenhæng.
Artiklerne er – fordelt på temaer:
Baggrundsartikler kan downloades i PDF-version fra de enkelte sider.
Arbejdsbordet er sitets maskinrum
Sitet er bygget op omkring et Arbejdsbord, hvor eleverne kan udforske og løse opgaver ud fra ægte og aktuelle data, og hvor de kan udvikle konklusioner baseret på egne empiriske undersøgelser.
Elevernes arbejde med Arbejdsbordets datasæt understøttes af:
- 10 opgaver, som sætter eleverne i gang med deres undersøgelse
- 9 baggrundsartikler, som giver eleverne en baggrund for at forstå datasættene
- Et explainer-univers med omkring 20 korte videoer, der giver en introduktion til væsentlige temaer om klima – som fx: Hvad betyder feedback-mekanismer og tipping point? Hvad er de væsentlige drivkræfter i klimaet? Hvilke eksempler er der på naturens reaktioner, der er forårsaget af klimaforandringer?
Eleverne kan downloade kopi af de kort og grafer, de selv har fremstillet; lige til at bruge i opgavebesvarelser.
Når man har valgt et temakort til Arbejdsbordet, kan man på dette vælge ”maksimer”, og i forbindelse med denne funktion få op til tre samtidige kort præsenteret. Herved kan eleverne studere fx isudbredelse og alder sideløbende eller den maksimale isudbredelse i flere år samtidig.
Explainere
Explaineruniverset består af omkring 20 korte videoer. De giver en let og overordnet intro til de forskellige forhold, der er med til at styre klimaets udvikling samt til de konsekvenser vi ser som følge af klimaforandringer. De kan anvendes alene, som en slags leksikon, eller i sammenhæng med sitets øvrige materialer. Alle explainerne har både tekst og speak.
De har følgende struktur:
Explainerne om albedo, permafrost, havisen og havcirkulation kan både tilgås under ”Feedback mekanismer og Tipping Points” samt under ”Forandringer”.
Forskervideoer
Til sitet er der produceret videoer med forskerportrætter af de tre unge forskere.
Her fortæller forskerne om deres arbejde med nogle af de samme data, som eleverne får til rådighed, og hvordan de havnede i deres egen forskerkarriere. Det er oplagt at bruge disse videoerne som introduktion til temaet om Arktis, men de kan også bruges til blandt andet at understøtte kravet om karrierelæring i undervisningen.
De tre forskere er:
Rasmus Bahbah Nielsen – Data Scientist i Glaciologi og Klima – GEUS
Rasmus arbejder med klimaforandringer i Grønland. Det gør han ved hjælp af satellitdata, som giver os vigtig viden om, hvordan isen smelter og opfører sig.
Anna Pedersen – Ph.d-studerende på SDU og DMI
Anna arbejder med globale klimamodeller for at forstå hvilke klimadynamikker der er på spil i Arktis. De Arktiske egne er særligt sensitive over for global opvarmning, og de spiller en afgørende rolle for de globale klimavariationer.
Andreas Stokholm – Ph.d-studerende på DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet
Andreas arbejder med at lave bedre kort over havis og isbjerge for at gøre det mere sikkert at sejle i Arktis. De nye kort er baseret på kunstig intelligens og satellitbilleder af Jorden. Det kan give mere præcise kort, der hurtigere kan opdateres end de hidtidige kort, som er blevet udformet manuelt.
Instruktion og klip: Mikkel Stolt
Foto og lydoptagelse: Bertel Henning/Svada Film
Det er helt bevidst, at der er fokus på unge forskere i disse videoer, fordi de er lettere at identificere sig med for målgruppen end mere etablerede forskere, og fordi disse unge forskere samtidig kan vise, hvor langt man kan nå som forsker. De tre forskere fortæller bl.a. om, hvad der var bestemmende for deres uddannelses- og karrierevalg – herunder også at de var draget af at kunne komme i felten og opleve det arktiske miljø.
Deres fortællinger belyser også, hvordan man kan være fascineret af mange forskellige fagligheder og stadig have mulighed for at arbejde med klima. Netop dette er temaet for en fjerde og opsamlende video, hvor de tre forskere forklarer, hvorfor det er så vigtigt at forskellige fagpersoner både fordyber sig og deler deres viden med andre, da de mange komponenter i klimaet påvirker hinanden. Og kun ved at bruge forskellige tilgange kan vi forstå det samlede billede.
4: Introduktion til opgaverne
Alle opgaver er struktureret efter samme disposition:
- Intro
- Forberedelse
- Opgave
- Aktivitet
- Stop op – og tænk
- Konklusion
Der kan dog være forskellige vægtninger af punkterne indbyrdes i de forskellige opgaver.
Nogle af opgaverne lapper lidt over hinanden. Det gælder fx opgave 4; Udforsk albedo og 5; Temperaturer i Arktis.
Eleverne kan med fordel arbejde med to faner åbne, når de går på arbejdsbordet. Så er det let at hoppe fra opgavetekst til arbejdsbord og vice versa.
En typisk vej gennem en opgave
Du vil typisk lade eleverne starte med at åbne en af opgaverne i menuen. Her gennemgår vi et eksempel.
Eleverne åbner opgavesiden.
Alle opgavesider er opbygget på samme måde med:
- Introduktion til opgaven
- Forberedelse med henvisninger til:
Baggrundsartikler
Explainervideoer
Selve opgaven som består af:
- Opgave spørgsmål
- Stop op og tænk
- Konklusion
For nogle af opgaverne er der link til ideer til analoge opgaver med undersøgelse af forskellige problemstillinger via fysikforsøg. Her linker vi til Københavns Universitets hjemmeside, som har en god samling af fysiske forsøg under temaet ”klimaforandringer” (klimaforandringer.science.ku.dk).
Vi har ikke bearbejdet disse forsøg til vores sammenhæng, så derfor må du som lærer selv forberede dig på, hvordan du vil integrere dem i din undervisning, hvis du vælger at gøre det.
Bemærkninger til udvalgte opgaver
Denne opgave er baseret på datasæt fra de tre grønlandske byer Ilulissat, Sisimiut og Kangerlussuaq. Disse datasæt er såkaldte trompetkurver (kurverne benævnes således pga deres facon), der viser temperaturen i forskellige jorddybder. De kan være mere komplicerede at aflæse og forstå end de øvrige datasæt, fordi de både viser aktuelle dagtemperaturer og gennemsnitstemperaturer inden for det, der hedder et hydrologisk år. Et hydrologisk år går fra 1. september til 31. august. Det er vigtigt, at eleverne har læst baggrundsartiklen, inden de går i gang med opgaverne.
Dette er en større opgave, hvor eleverne skal danne sig overblik over mulige ændringer i levevilkår i Arktis på baggrund af løsning af disse opgaver:
1: Permafrost
5: Temperaturer i Arktis – historisk set
10: Nye sejlruter i Arktis
Graden af undersøgelse
Forløbene på ”I klimaforskernes fodspor” er delvist styrede og delvist undersøgende. Opgaverne guider eleverne til hvilken forberedelse, der er relevant, og hvilke datasæt de skal anvende til deres opgaveløsning. Men når de først er på Arbejdsbordet, kan de arbejde meget frit undersøgende. De skal desuden selv finde relevante empiriske data og argumentere for valget samt konkludere på disse. Eleverne kan fx træffe følgende valg:
• Hvilke årstal er relevante at basere deres undersøgelse på?
• Hvor mange års data vil de inddrage, for at resultatet er validt?
• Argumentere for, hvordan har de indkredset deres valgte data?
Hvis man som lærer ønsker at lade eleverne arbejde endnu mere åbent, er det også muligt ved at lade dem orientere sit frit på sitet og udvælge, hvad de selv mener er relevant og spændende at undersøge nærmere.
Sitet er opbygget logisk med krydshenvisninger/genveje for at understøtte elevernes selvstændige arbejde. Der findes en instruktion af funktionaliteterne knyttet til Arbejdsbordet under ”Hjælp” samme sted. Denne hjælpefunktion vil være synlig, første gang man besøger Arbejdsbordet.
I det følgende ser vi nærmere på de datasæt, der ligger på Arbejdsbordet.
5: Arbejdsbordets datasæt
På Arbejdsbordet er der datasæt som dækker følgende områder:
Ved åbning af Arbejdsbordet vil man første gang møde en introduktion til, hvordan det er opbygget. Det er vigtigt, at eleverne ser denne introduktion igennem, før de går i gang, ellers kan der være funktioner, de ikke opdager.
Læs mere om typen af data, som forskerne arbejder med
I artiklen ”Sådan overvåger man klimaet i Arktis” er der en introduktion til de tre grundlæggende typer af data, som forskerne arbejder med. Det er:
• Målinger
• Satellitovervågning
• Modelberegninger
Læs baggrundsartikel: Sådan overvåger man klimaet i Arktis
Målinger giver os øjebliksbilleder nede på Jorden. Det er målinger af bl.a. vind, nedbør og luftens temperatur, Indlandsisens smeltning og jordens temperatur i forskellige dybder. Men man kan ikke foretage målinger overalt på Jorden hele tiden. Så målingerne foretages kun udvalgte steder som fx rundt omkring på Grønlands Indlandsis og på den arktiske havis. Resultaterne fra disse målinger er med til at bekræfte, at vi fortolker satellitternes data på den rigtige måde.
Satellitterne bevæger sig i særlige baner omkring Jorden og bruger forskelligt udstyr til at overvåge og observere klimaet på hele Jorden og i Arktis. Data fra satellitterne, hjælper med at få det store overblik over de forandringer, der sker i klimaet.
Modelberegninger bliver brugt til at skabe overblik over forhold, som vi ikke direkte kan observere eller måle på Jorden. Modelberegninger kan også bruges til at lave fremskrivninger af, hvordan klimaet kan komme til at udvikle sig i fremtiden. I modelberegningerne kan der både indgå data fra satellitter og målinger.
Input til de enkelte datasæt
For hvert datasæt er der nogle informationer, som du kan have glæde af at læse, før du arbejder med sitet. Disse informationer følger her:
Datasættet om havisens udbredelse er baseret på satellitoptagelser. De stammer fra OSISAF projektet, som står for Ocean and Sea Ice, Satellite Application Facility-projektet og som hører under EUMETSAT (European Organisation for the Exploitation of Meteorological Satellites).
Kortet viser havisens udbredelse på den nordlige halvkugle. Det opdateres dagligt. Grafen viser den årlige variation i udbredelsen af havis på den nordlige halvkugle. Haviskoncentrationen (isdækket) er i dag relativ godt bestemt fra satellitprodukter
Der ligger data tilbage fra 1979. For de første mange år er der dog kun data hver anden dag. Det vil fremgå af datasættet, hvis der mangler data.
Data om havisens areal kommer fra satellitobservationer. Man kategoriserer områder som havis, når is-koncentrationen er større end 15 %. Denne definition er sat i forhold til, hvor fine detaljer satellitternes udstyr kan registrere.
Isdækket i Arktis vokser gennem vinteren og topper tidlig forår. Afsmeltningen tager fart i løbet af foråret, når Solen får mere magt, og i september er isens udbredelse typisk nede på en tredjedel af vinterens maksimum.
Du skal være opmærksom på, at data-sættet “Havisens udbredelse” ikke korresponderer 100 % med datasættet ”Havisens tykkelse”, fordi dette er baseret på modelberegninger.
Kortet viser tykkelsen på den arktiske havis beregnet ud fra en model. Første dato i datasættet er 2000/01/01.
Graferne viser en modelberegning af havisens volumen i Arktis som funktion af dag på året. Det er vigtigt at kunne få et reelt billede af havisens tilstand. Isens tilstand fortæller nemlig meget om, hvordan klimaet påvirker isen i det arktiske område.
For at vurdere isens tilstand må man både vurdere dens udbredelse, tykkelse/volumen og dens alder. Det er svært at måle havisens tykkelse. Men ud fra modeller kan man danne sig et realistisk estimat af den samlede mængde af havis i Arktis.
Isens tykkelse kan variere fra tynd is til flere meter tyk is. Ud fra det kan man vurdere, hvor robust havisen er.
Figurerne bygger på beregninger med DMIs hav- og havismodel, som hedder HYCOM-ICE.
Du skal være opmærksom på, at data-sættet “Havisens udbredelse” ikke korresponderer 100 % med datasættet ”Havisens tykkelse”, fordi dette er baseret på modelberegninger.
Kort og kurve viser den daglige nedbør og smeltning af indlandsisen i Grønland.
De røde områder viser, hvor der er smeltet mere masse, end der er tilført inden for det seneste døgn.
De blå områder viser, hvor der er tilført mere masse end der er smeltet inden for det seneste døgn. Grafikken viser på den måde samlet set overflademassebalancen for den Grønlandske indlandsis.
Datasættet starter 01.09.1980 og er baseret på DMIs forskningsvejrmodel for Grønland, HIRLAM-Newsnow (HIRLAM står for High Resolution Limited Area Model), og siden 1 juli 2017 HARMONIE-AROME-modellen.
Udover modeldata er der også målinger fra omkring 20 målestationer. Projektet hedder PROMICE og her deltager forskere fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland).
PROMICE står for Programme for Monitoring of the Greenland Ice Sheet / Program til overvågning af den grønlandske indlandsis).
Grafikken viser overflademassebalancen for den Grønlandske indlandsis.
Kort og kurve viser den akkumulerede nedbør og smeltning af indlandsisen i Grønland.
De røde områder viser, hvor der er smeltet mere masse, end der er tilført.
De blå områder viser, hvor der er tilført mere masse end der er smeltet.
Data viser den akkumulerede værdi i forhold til den første dato i det hydrologiske år – 1. september.
Datasættet starter 01.08.1980 og er baseret på de samme modeller som overflademassebalance daglig.
Dette datasæt består af de grafer, der viser Indlandsisens massebalance, og dens komponenter.
Kurverne viser de tre forskellige elementer i Indlandsisens massebalance:
Blå = overflademassebalance: Den viser, hvordan nedbør og smeltning påvirker massen fra overfladen. Denne kurve er altid positiv under de klimabetingelser, vi har i dag. Det betyder, at der under de aktuelle klimabetingelser altid bliver tilført mere masse til overfladen, end der tabes fra overfladen.
Gul = basalmassebalance: Den viser de små effekter, der sker under iskappen. Det kan være friktion eller varmestrømme fra undergrunden. Den gule kurve er altid negativ, og der tabes altså altid masse på grund af friktion.)
Grøn = marin massebalance: Den viser, hvad der sker, når gletsjernes bevægelser fører is ud i havet i form af isbjerge. Det kalder vi også kælvning af isbjerge. Det fører til havniveaustigning. Denne kurve er altid negativ. Det betyder, at der altid tabes masse, når gletsjere kælver.
Den røde kurve viser den samlede sum af disse elementer. Den røde kurve bliver dannet ud fra den blå, grønne og gule kurve. Den viser Indlandsisens totale massebalance – det vil sige den tilvækst, der er i form af nedbør minus afsmeltningen fra Indlandsisens overflade og tabet af gletsjere fra kysten. Det eneste, der kan få iskappen til at vokse, er altså, hvis der falder sne nok til at udligne de andre faktorer – eller at temperaturen falder, så afsmeltningen aftager eller stopper. Den totale massebalance har været negativ siden 1997. Det betyder, at Grønlands indlandsis har tabt masse hvert år siden 1997.
(Data er baseret på HIRHAM/HARMONIE, MAR og RACMO).
Dette datasæt viser masseændringen i Grønlands indlandsis. Alle målingerne viser afvigelsen fra første måling 15. april 2002.
Disse data er baseret på satellitmålinger fra GRACE-mission. Det er en satellitmission, som overvåger Grønlands indlandsis. GRACE står for Gravity Recovery and Climate Experiment. I 2018 blev de første GRACE-satellitter (opsendt i 2002) afløst af GRACE-FO, som står for GRACE Follow On. Denne mission er stadig aktiv.
GRACE satellitterne måler ikke stråling inden for det elektromagnetiske spektrum. De måler i stedet på ændringer, der sker i afstanden mellem dem, mens de flyver. Afstanden ændrer sig nemlig ganske lidt, når satellitterne bliver udsat for forskellige mængder tyngdekraft. Tyngdekraften er bestemt af, hvor stor en masse satellitterne flyver hen over. Bjerge og områder med indlandsis har større masse end flad landjord eller hav, og derfor trækker disse områder mere i satellitterne. På den måde kan man bl.a. beregne Indlandsisens masse ved at registrere selv meget små ændringer i afstanden mellem satellitterne.
Figur: GRACE måler ændringer i Jordens tyngdefelt bl.a. i Grønlands indlandsis. Disse ændringer kan omsættes til ændringer i masse.
Kilde: NASA og vildmedrummet.dk. Grafik: Christina Fromberg
De tre permafrostgrafer viser temperatur-profilerne i henholdsvis Kangerlussuaq, Sisimiut og Ilulissat.
Kurverne er såkaldte trompet-kurve, fordi de ligner en trompet. De viser jordens temperatur i forskellige dybder.
Den røde kurve viser max-temperaturen.
Den blå kurve viser min-temperaturen målt i de forskellige dybder i løbet af et arktisk hydrologisk år.
Den gule kurve viser temperaturen i forskellige dybder i jorden for hver enkelt dag. Bemærk, at rød og blå kurve kun skifter en gang om året d. 1. september.
Datasættet for Kangerlussuaq starter 01.03.2009.
Datasættet for Sisimiut starter 07.06.2019.
Datasættet for Ilulissat starter 10.09.2018.
Data om jordtemperaturerne stammer fra målinger. De måles kontinuert i borehuller i forskellige dybder i jorden. Data bliver downloadet, når målestationerne bliver tilset, og det er typisk en gang om året. På grund af de praktiske omstændigheder ved disse målinger kan der være længere huller i datasættene.
Kurverne viser temperaturudvikling i Arktis og globalt. Alle målingerne viser afvigelsen i forhold til klimanormalen for 1961-90.
Kurverne er baseret på NASA/GISS data 1880-2021, og de er bearbejdet af klimaforsker Martin Stendel, DMI. Disse data stammer fra NASA’s Goddard Institute for Space Studies (GISS), som er et laboratorium, der udgiver data om Jordens temperatur før og nu.
Vær opmærksom på, at der i explainer-materialet om temperatur indgår kurver, som tager udgangspunkt i en klimanormal fra 1951-80. Jo længere tilbage i tiden man sammenligner, desto større vil nutidens afvigelser som udgangspunkt være. Det er, fordi klimaforandringerne er taget til i styrke i de seneste årtier – og dermed også den øgede temperatur i atmosfæren. For at gøre opmærksom på dette, er der derfor også en opgave på STX/HTX/HF, som lader eleverne arbejde med forskellige klimanormaler som udgangspunkt. Det er opgave 5.2: Lav din egen kurve over den globale temperaturudvikling.
Arktis
Globalt
Her kan du se, at man fx først kan sammenligne isudbredelse og istykkelse fra og med 1. januar 2000.
Og man kan først sammenligne permafrostdata fra de tre byer Ilulisat, Kangerlussuaq og Sisimiut fra 07.06.2019.
| Datasæt på arbejdsbordet | Starttidspunkt | Opdaterings-frekvens |
|---|---|---|
| Havisens udbredelse | 01.02.1979 | Dagligt |
| Havisens tykkelse/volumen | 01.01.2000 | Dagligt |
| Overflademassebalance daglig | 01.09.1980 | Dagligt |
| Overflademassebalance akkumuleret | 01.08.1980 | Dagligt |
| Indlandsisens massebalance | År 1987 | 1 gang årligt |
| Masseændring | 15.04.2002 | 1 gang årligt |
| Permafrost Ilulissat | 10.09.2018 | 1 gang årligt |
| Permafrost Kangerlussuaq | 01.03.2009 | 1 gang årligt |
| Permaforst Sisimiut | 07.06.2019 | 1 gang årligt |
| Temperatur | År 1880 (For Nuuk, 1781) | 1 gang årligt |