Skip to content

Albedo

Albedo er et udtryk for, hvor meget stråling en overflade kan reflektere tilbage til atmosfæren. Jo lysere en overflade er, desto højere er albedoen, og jo mere stråling bliver der reflekteret. Når overfladen er mørk, er albedoen lav, og jordoverfladen absorberer meget stråling.

Det er med til at varme Jorden og Jordens atmosfære op. Albedoen har altså stor betydning for, hvor meget Jorden og atmosfæren varmes op.

Albedo er et kendetegn ved overflader

Albedo er et mål for den andel af solstrålingen, som en overflade kaster tilbage til atmosfæren.

Grafik viser albedo

Figuren viser, hvor stor en procentdel af Solens stråling, der reflekteres tilbage til atmosfæren fra forskellige overflader. Denne refleksion kaldes en overflades albedo.

Hvid sne og snedækket is har en albedo på ca. 80-95%, og havis har en albedo på ca. 70%.
Isfrit og åbent hav er mørkt og har en albedo på kun ca. 7%.
Landjord er mørk og har typisk en albedo på kun ca. 10-15 %.

Albedo og albedo-effekten

Når albedoen i et område ændrer sig, kan det påvirke klimaet. Denne ændring kalder vi albedo-effekten. Klimaet bliver altså påvirket af ændringer i sne- og isdækkede områder.

Det har fx stor betydning, hvor stort et areal, der er dækket af ny sne og is. Når der smelter store sne- og isdækkede områder i Arktis, bliver Jordens gennemsnitlige albedo lavere, dvs. der reflekteres mindre stråling. Det medfører, at klimaet på Jorden bliver varmere.

Når atmosfæren bliver opvarmet, smelter der både mere havis og landis. Det betyder, der kommer mere mørkt hav til syne, fordi havisen ikke fylder så meget i havet; dens udbredelse er blevet mindre. Til lands kommer der mere mørk jord eller grundfjeld til syne. Isen på land kan desuden få en mere snavset overflade, fordi det snavs og grus, der har ligget under isen kommer til syne.

Når flere overflader i Arktis bliver mørkere, vil de absorbere mere stråling fra Solen. Derved bliver overfladerne endnu mere opvarmede, og det starter en selvforstærkende proces. Denne proces kalder vi albedo-effekten.

ORDLISTE

Når Solens stråler rammer en overflade som havet eller jordskorpen, bliver noget af strålingen optaget i overfladen. Man siger, at overfladen absorberer noget af strålingen og dermed noget af strålingens energi. Når en overflade absorberer Solens stråling, omdannes strålingen til varme.

Når Solens stråler rammer Jordens overflade, sendes nogle af strålerne tilbage til atmosfæren. Man siger, at strålerne reflekteres fra overfladen.

Albedoeffekten er en feedbackmekanisme

En feedback-mekanisme er naturens egen reaktion på noget, der sker. Feedback-mekanismer kan enten forstærke eller formindske virkningerne af de kræfter, der bestemmer klimaet. Når klimaforandringerne forstærkes, kan det starte en ond spiral, som får udviklingen til at gå hurtigere og hurtigere.  Hvis denne effekt begynder at accelerere meget kraftigt – så kan vi komme i en situation, hvor vi ikke kan vende den alvorlige udvikling.

ORDLISTE

En feedback-mekanisme er naturens egen reaktion på noget, der sker. Feedback-mekanismer kan enten forstærke eller formindske virkningerne af de kræfter, der bestemmer klimaet. Når klimaforandringerne forstærkes, kan det starte en ond spiral, som får udviklingen til at gå hurtigere og hurtigere.

Sedimenter består af små løse partikler, som kan aflejres på jordens overflade og på havbunden. Partiklerne stammer fra sten, grus sand og ler. De små partikler kan også blive ført med gletsjere og blive aflejret undervejs.

Indlandsisen med snavset overflade

Albedoen kan ændre sig, når der bliver mere mørkt hav, mere åbent og mørkt land, men også bare fordi den is, der er tilbage, bliver snavset og mørk. Billedet viser Indlandsisen ved Punkt 660 nær Kangerlussuaq i Vestgrønland. Isen indeholder ler, sand og grus. Når isen smelter ved overfladen koncentreres mængden af sediment og isen farves mørk. De mørke sedimenter absorberer stråling, og afsmeltningen øges. (Foto: Lars Andersen)

Havisen skrumper

Når havisens udbredelse bliver mindre, kommer der mere mørkt hav til syne. Det medfører altså, at albedoen bliver lavere.

Der bliver især oplagret meget varme i havet i de sene sommermåneder, august og september, når is-udbredelsen er mindst. Den største del af denne varme bliver transporteret til dybere vandlag på grund af havstrømme.

Men opvarmningen ved overfladen betyder dog alligevel, at der går længere tid, før havisen begynder genfrysningen om efteråret. Og næste sommer, når smeltesæsonen igen sætter ind, vil havisen have en mindre udbredelse og være tyndere. Det gør den mere ustabil, og derfor smelter den hurtigere i næste sæson.

ORDLISTE

Genfrysning betyder at noget fryser til igen efter at have været smeltet. Det kan fx være havet der fryser til igen efter en smeltesæson.

Havisen i Arktis: Udbredelse 15. marts 1979Havisen i Arktis: Udbredelse 15. marts 2022

Billederne viser havisens udbredelse i Arktis i henholdsvis
15. marts 1979 og 15. marts 2022.

Havisen i Arktis: Udbredelse 15. september 1979Havisen i Arktis: Udbredelse 15. september 2022

Billederne viser havisens udbredelse i Arktis i henholdsvis
15. september 1979 og 15. september 2022.

Back To Top