Havisen i Arktis er vigtig
Havisen spiller en stor rolle for klimaet i Arktis. Den har også betydning for levevilkår for både dyr og mennesker. Derfor er det et stort problem, at den bliver mindre år for år.
Mere åbent hav
I løbet af de seneste år er der sket en del ændringer med havisen.
- Isen er langsomt blevet tyndere samtidig med, at den fylder et mindre areal. dens udbredelse er mindre.
- Den er blevet mindre robust og modstandsdygtig overfor vind og vejr.
- Den del af året, hvor havet i Arktis er dækket af is, er blevet kortere siden slutningen af 1970’erne.
Alt dette betyder, at der nu er en større del af året, hvor der er åbent hav.
Forskere forventer, at havisen stort set vil være væk om sommeren i løbet af nogle få årtier. Det er forandringer, der kan have stor betydning for livet i Arktis. Det vil påvirke fødekæden i Det Arktiske hav, fangersamfund, fiskeri, infrastruktur og skibsfart.
Det Arktiske Hav
Det Arktiske Hav hedder også Polhavet eller Ishavet. Det ligger i Arktis omkring Nordpolen. Det er det af verdens fem have, som dækker det mindste areal og har den mindste dybde.
Videoen viser udviklingen i isens volumen (rumfang) fra 1979 og 2021 på det tidspunkt af året, hvor der var mindst is.
Isterningerne ligger oven på et kort over New York. Afstanden mellem de sorte linjer på kortet er 10 km, og kan derfor bruges til at give en ide af størrelsen af isen.
På videoen kan du se, hvor meget havisen er aftaget år for år sammenlignet med år 1979.
Kilde: Andy Lee Robinson
Havisens årscyklus
Billederne viser havisens udbredelse i Arktis i henholdsvis 15. marts 1979 og 15. marts 2022.
Billederne viser havisens udbredelse i Arktis i henholdsvis 15. september 1979 og 15. september 2022.
Havisen vokser og skrumper med årstiderne
Havisen fylder mest i marts og mindst i september. I marts dækker den et areal på ca. 16 millioner km2. Det svarer til næsten 7 gange Grønlands areal eller mere end 370 gange Danmarks areal. I september fylder havisens areal kun 1/3 af, hvad den gør i marts.
Sådan definerer man, at havet er dækket af is
Når man ser på et kort med data over isudbredelsen optræder overgangen mellem havis og åbent hav som en skarp kant. Men i virkeligheden er der ”flydende overgang” mellem vand og is. Hvis der er mindst 15 % is i denne randzone vil dette område blive klassificeret som isdækket.
Dannelse af havis
Der dannes havis dannes, når havet bliver afkølet om vinteren. Frysepunktet for havvand afhænger af hvor salt vandet er. Havet omkring Grønland har et saltindhold på omkring 30-35 ‰. Det betyder, at havvandets frysepunkt er omkring -1,7°C.
Der dannes især havis om vinteren, hvor Solen enten står lavt på himlen eller hvor der er polarmørke.
Foto: Adobe Stock
DERFOR FLYDER ISEN OVEN PÅ VANDET
Havis er det lag af is, der bliver dannet ovenpå havvandet, når det fryser til is. Isen flyder oven på vandet, fordi is har en lavere densitet (massefylde) på 0,9 g/cm3 end vand. Når det salte havvand fryser til is, bliver dets indhold af salt udskilt til det flydende havvand nedenunder. Det øger isens opdrift.
Havisen i Arktis bliver drevet rundt i og på havet af vind, havstrømme og tidevand. Derfor ligger havisen ikke altid stille det samme sted.
Smeltning af havisen påvirker ikke havniveauet. Der er to årsager til, at havniveauet kan stige:
1: Havvandet udvider sig på grund af opvarmning.
2: Havet stiger, når landisen smelter og når gletsjere kælver. Det tilfører mere vand til havet.
Havet stiger ikke, når havisen smelter. Det er, fordi isen allerede flyder i vandet. Og havisen fortrænger den samme mængde vand, som vandet fra den smeltede havis vil gøre.
HAVISENS TILSTAND ER FORVÆRRET
Det er meget tydeligt, at havisen i Arktis reagerer på de stigende temperaturer. I takt med at temperaturen stiger, er der som nævnt blevet målt markant mindre havis år for år siden 1979.
For at få et reelt billede af havisens tilstand må man vurdere flere faktorer. Det er:
- Havisens udbredelse
- Havisens tykkelse
- Havisens alder
HAVISENS ALDER
Der er grundlæggende to forskellige typer havis: førsteårs-is og flerårs-is.
Kortene viser forskellene i havisens alder i årene 1985 og 2018.
Jo lysere grå, desto yngre er isen. Den mørkeste grå viser is, der er 5-årig eller ældre.
Kurverne viser udviklingen i andelen af havis med forskellige aldre.
Kortene viser, at der er kommet relativt mere ’ny’ is, og en del ’gammel’ is er smeltet. Kortene viser således, at isen er blevet ”yngre” siden 1985. Det er vind- og havstrømsforhold, der gør, at der ligger mere af den ældste havis mod Canada og Nordgrønland, og at der er mere af den yngste havis mod Asien/Rusland.
Kilde: Arctic Record Card 2018
DET HAR STORE KONSEKVENSER, AT HAVISEN FORANDRER SIG
Dyr og planter i de arktiske havområder vil blive påvirket
Allerede nu kan man observere problemer for de dyr, der bruger havisens overflade. Det gælder fx hvalrosser, der bruger isen til at hvile på og isbjørne, der jager fra isen. Disse problemer vil blive større. Mængden af isbjørne vil falde, fordi det er vanskeligt for dem at finde føde, og isbjørnene vil begynde at søge føde i nye områder – fx meget tættere på menneskelig beboelse.
Til gengæld kommer der mere planteplankton. Når havisen er væk i sommerhalvåret, får havets planteplankton nemlig meget bedre mulighed for at opfange den livgivende energi fra Solens Man har målt, at produktionen af planteplankton allerede i 2007 var steget med ca. 23 % i forhold til perioden 1998-2002. Fiskebestandene vil derfor også stige, fordi der er mere føde.
Ændringen i havets saltindhold betyder også en ændring af forholdene for de dyr og planter, der kan leve i vandet. Mange arter er nemlig afhængige af bestemte saltkoncentrationer (saliniteter) for at kunne leve. Det betyder, at arter kan være truet, eller at de ændrer levested. Det kan gå ud over biodiversiteten – altså mangfoldigheden af arter.
Foto: Adobe Stock
Mennesker i Arktis – udfordringer og muligheder
Det er vigtigt at forstå, hvordan de stigende temperaturer påvirker forskellige økosystemer.
Indbyggerne i Arktis har i århundreder brugt havisen til transport, jagt og fiskeri. Når isen skrumper og bliver tyndere, bliver det mere besværligt at fiske, jage eller i det hele taget at bevæge sig rundt på isen.
Ismængderne i havet omkring Grønland begyndt at ændre sig så meget, at det har fået stor betydning for dyrelivet. Omkring Sydøstgrønland er der fx tyndet ud i arter som narhval og hvalros, fordi de er søgt nordpå, hvor der er mere is. Til gengæld dukker der flere og flere pukkelhvaler og spækhuggere op, fordi de trives i det nye klima. Forandringerne kan være permanente, altså blivende – og det vil sige, at man kan være nået til et såkaldt tipping point. Tipping point vil sige, at man er nået til det punkt, hvor en ændring, der er opstået, ikke kan vendes igen. (Kilde: Videnskab.dk)
Nye muligheder
Men der dukker også nye muligheder op med udsigten til endnu mere isfrit hav omkring Arktis i fremtiden. Det bliver lettere at få adgang til naturressourcer som mineraler, olie og gas, og skibsfart bliver lettere. Engang drømte man om at spare tid og penge, hvis man kunne rejse med fragt- og passagerskibe igennem Det Arktiske hav – via det, der hedder ”Nordøst-passagen”. Det ser ud til, det vil blive en mulighed inden så længe. De første skibe er allerede rejst fra Europa nord om Rusland til havne i Kina.