Skip to content

Opgave 1: Permafrost

I denne opgave skal du undersøge, hvilke ændringer der sker i jorden, når temperaturen stiger i Arktis.

Opgaven handler om fænomenet permafrost. Områder med permafrost er områder, hvor den gennemsnitlige årlige jordtemperatur ligger under 0°C i mindst 2 år i træk. Det er typisk områder, hvor den gennemsnitlige årlige temperatur i luften er højst −2°C.

Forberedelse

Opgaver

I opgaverne skal du arbejde med data, der viser temperaturvariationer fra jordoverfladen og nedad. Du skal undersøge, hvordan temperaturen i jorden udvikler sig løbet af et år.

Du skal åbne Arbejdsbordet. Her ligger datasæt for tre forskellige byer i Grønland. Det er byerne Ilulissat (mod nord), Sisimiut (kystby/syd) og Kangerlussuaq (indlandsby/syd). Alle tre byer ligger i Vestgrønland. Du kan vælge et datasæt for hver af byerne. Du har mulighed for at sammenligne data og se forskelle mellem nord og syd og mellem kyst og indland.

Grønlandskort: permafrostmålinger

OPGAVENS DATASÆT:

Permafrost

Opgave 1. Se på gennemsnitsdata for permafrost

I denne opgave ser vi på årlige gennemsnitdata for permafrost.

  1. Vælg datasættet for Ilulissat. Forklar hvad de blå, røde og gule kurver viser.
  2. I hvilken dybde er temperaturen altid under 0°C?
  3. Hvad kalder man laget under denne grænse? Og hvad kalder man laget over denne grænse?
  4. Hvor meget svinger temperaturen ved overfladen? Og hvad sker med temperaturudsvinget, jo længere man bevæger sig ned i jorden?
  5. Hvor meget svinger temperaturen ved overgangen mellem det aktive lag og permafrostlaget?
  6. I hvilken dybde er temperaturen konstant?
  7. Nu skal du udføre den samme undersøgelse for byerne Sisimiut og Kangerlussuaq.
  8. Sammenlign måledataene fra Ilulissat med Sisimiut og Kangerlussuaq
    a Hvilke forskelle kan du se?
    b Hvad tror du forskellene skyldes?

Opgave 2. Se på data om permafrost fra forskellige datoer

I denne opgave ser vi på daglige målinger, som bliver vist i den gule kurve i trompetkurverne for alle tre byer: Ilulissat, Sisimiut og Kangerlussuaq. Punkterne på kurverne viser, i hvilke dybder der er målt med termometre, som er gravet ned jorden.

  1. Tæl, hvor mange målepunkter, der er på byernes kurve.
  2. For hver af de tre målestationer skal du vælge perioden 1. sept. – 31. aug. i det seneste tilgængelige år. Her skal du undersøge, hvor lang en periode aktivlaget er optøet. Find start-slut-dato for denne tøperioden for hver af de tre målestationer.
  3. Find dernæst den maksimale tødybde = dybden af det aktive lag i perioden.
  4. Vælg måledata fra et tidligere år – igen fra 1. sept. til 31. august. (Vær opmærksom på, at der er forskel på, hvor langt de tre datasæt går tilbage i tiden).
  5. For begge år skal I:
    1: Aflæse minimums- og maksimumstemperatur ved overfladen.
    2: Maksimal tø-dybde = dybden af det aktive lag. Nu skal du sammenligne de to år. Hvilke forskelle er der?
  6. Hvilke forskelle er der på temperaturvariationerne (tid på året/dybde) på de tre målestationer?
  7. Hvad kan forklare forskellene? Geografisk placering (nord-syd/kyst-indland) eller klimaændringer?
  8. Sammenlign forskellene, med de forskelle du fandt for gennemsnitsdataene.

Stop op – og tænk

Hvad betyder det, hvis permafrosten tør?

  1. Forklar, hvilke konsekvenser det kan få, hvis permafrosten tør?
  2. Hvorfor er det et problem, at permafrosten forsvinder, og at aktivlaget bliver dybere?
  3. Prøv at gå ind på kort over de tre byer og se på, hvilke typer af infrastruktur, som fx lufthavne, veje mm og boligområder, der kan blive påvirket af, at permafrosten tør. Kig også på billeder fra byerne.

Konklusion

Opgave 1: Du skal nu komme med en samlet beskrivelse af hvad permafrost er, og hvilken betydning det har, hvis permafrosten tør.

Opgave 2: Du skal give jeres vurdering af, hvilke forskelle der er på permafrostlagene i de tre byer Ilulissat, Sisimiut og Kangerlussuaq. Giv en forklaring på, hvad forskellene kan skyldes.

Hvilke områder vil være mest udsat, når den globale temperaturstigning påvirker permafrostlaget?

FORMÅL
  • At undersøge, hvilke ændringer der sker i jorden, når temperaturen stiger i Arktis.
FAGBEGREBER
  • Permafrost, aktivlag, tødybde, trompetkurve.
BAGGRUNDSMATERIALE
  • Læs om:
  • Permafrost
  • Explainer:
  • Permafrost
DATASÆT PÅ ARBEJDSBORDET
Permafrost
IDEER TIL EKSPERIMENTER
Back To Top