Havisen kan påvirke havstrømmene
Havisen skrumper i Arktis og det kan få mange konsekvenser. Det kan forstærke den globale opvarmning. Det kan ændre klima-systemer. Og det kan måske endda påvirke cirkulationen i verdenshavene.
Dannelsen af havis har stor betydning for de globale havstrømme. Disse havstrømme hænger sammen i et system, der ofte benævnes Det store transportbånd, og som nærmest går hele kloden rundt. Havstrømmene drives af vindene og af en række regionale fænomener. Et af disse fænomener er det, vi kalder den termo-haline cirkulation. Navnet er sammensat af termo for varme og halin for salt. Fænomenet omtales også ofte som Grønlandspumpen.
Koldt vand er tungere end varmt, og saltvand er tungere end ferskvand. I de arktiske havområder, specielt i havet øst for Grønland, dannes der enorme mængder af ”tungt” vand, når havisen fryser til. Det er fordi, der udskilles salt fra isen ved selve havis-dannelsen. Dette salt gør det omliggende vand tungere, og derfor synker det mod bunden som en nedadgående strøm i havet. Det er en slags undersøisk vandfald, og det sker i så store mængder både ved Arktis, men også i Antarktis, at processen er med til at drive cirkulationen i verdenshavene.
Havstrømmene i oceanerne hænger sammen i et stort system, som ofte omtales Det store Transportbånd.
Varmt vand føres som overfladestrømme fra de ækvatoriale egne til den nordlige halvkugle. Havstrømmene drives delvis af vindene, men også af det vi kalder Grønlandspumpen. Langsomt afgiver havet sin varme til atmosfæren og det nedkøles.
Grafik: Christina Fromberg
Jordens rotation gør, at dette kolde saltholdige vand fra Arktis bevæger sig sydpå i en strøm på bunden af Atlanterhavet. Strømmen går mod ækvator og længere sydpå helt til Antarktis – og endnu videre til Det Indiske Ocean og Stillehavet.
I troperne varmes havvandet op, og der sker en fordampning fra havets overflade. Det øger koncentrationen af salt i havvandet. Herfra bevæger havvandet sig nordpå som en saltholdig og varm overfladestrøm. Grenen mellem Nordamerika og Europa af denne strøm hedder Golfstrømmen, og den har en nordlig udløber: Den Nordatlantiske Strøm.
Klimaforandringerne gør, at havvandet i Arktis på sigt bliver mindre salt. Det sker, fordi der kommer mere nedbør, og det er ferskvand. Der smelter også is fra både indlandsisen og havisen, og dette smeltevand er også ferskvand.
Der opstår nu et lag af fersk overfladevand i det arktiske hav. Det gør, at strømmen af tungt vand fra overfladen mod dybet bliver svækket. Og det påvirker i sidste ende den thermohaline cirkulation og Golfstrømmen.
Hvis Golfstrømmen på sigt svækkes bliver det sandsynligvis koldere i Europa, da klimaet i både Vesteuropa og Skandinavien i dag i høj grad er påvirket af varmen fra Golfstrømmen.
Vandmolekyler rejser 1600 år fra start til slut
1600 år! Så lang tid tager det for et vandmolekyle at komme en hel tur rundt i Det store transportbånd.
Havets saltindhold har betydningen for biodiversitet
Ændringen i havets saltindhold betyder, ligesom temperaturændringer, også en ændring af forholdene for de dyr og planter, der kan leve i vandet. Mange arter er nemlig afhængige af bestemte saltkoncentrationer (saliniteter) for at kunne leve. Det betyder, at arter kan være truet, eller at de ændrer levested. Det kan gå ud over biodiversiteten – altså mangfoldigheden af arter.
