Skip to content

Opgave 3: Indlandsisens totalmassebalance

I denne opgave skal du undersøge udviklingen i Grønlands totale ismasse. Du skal arbejde med data, der viser dette:

  • Hvor meget øges Indlandsisen, når der falder nedbør?
  • Hvor meget svinder Indlandsisen, når sne og is smelter, og når isbjerge? brækker af fra Indlandsisens store udløbsgletsjere?

Der er 2 opgaver:

Opgave 1: Hvordan udvikler Grønlands indlandsis sig?

Opgave 2: Tegn din egen kurve over ændringen i Grønlands indlandsis.

Forberedelse

Opgaver

Grønlands Indlandsis bliver påvirket af forskelige faktorer. Indlandsisen får tilført masse, når der falder nedbør. Indlandsisen mister masse, når der smelter is og sne, og når der knækker gletsjerstykker af til havet langs kysten. Man bruger begrebet, at gletsjerne kælver. Disse samlede masseændringer kaldes den totale massebalance af Grønlands indlandsis. Man måler masseændringerne over det, man kalder et hydrologisk år, som går fra 1. september til 31. august.

Her er nogle tal, du skal bruge i opgaven:

  • Indlandsisens samlede rumfang er 2.900.000 km(=2,9*10km3)
  • 1 gigaton (Gt) is svarer til 1 km3 vand
  • Massen af is: 916,7 kg/m3

 

Brug kortet og grafen til at undersøge de ændringer, der sker med Indlandsisens masse.

OPGAVENS DATASÆT:

Indlandsisens massebalance

Opgave 1. Hvordan udvikler Grønlands indlandsis sig?

Brug graferne i datasættet Indlandsisens massebalance til at undersøge, hvordan indlandsisens masse har udviklet sig.

  1. Kig på den blå kurve (OMB = Overflade Masse Balance) og kom med en mulig forklaring på, hvorfor overflademassebalancen skifter så meget år for år.
  2. Kig på den grønne kurve (MMB = Marin Masse Balance) og forklar, hvorfor den ikke varierer så meget år for år
  3. Kig på den røde kurve (TMB = Total Masse Balance) og forklar, hvorfor den ligner den blå kurve så meget.
  4. Aflæs på den røde kurve, hvor mange år den er positiv, og hvor mange år den er negativ.
  5. Hvornår er den sidste positive værdi på den røde kurve?
  6. Hvor mange år har totalmassebalancen været negativ i træk?
  7. Hvor mange km3/Gt) har indlandsisen mistet siden 1987?
  8. Du skal bruge den samlede masse af Grønlands indlandsis til at besvare dette spørgsmål: Hvor stort er det relative tab af indlandsisen siden 1987 sammenlignet med indlandsisens samlede masse?
  9. Hvor meget har den grønlandske indlandsis bidraget til havniveaustigninger siden 1987? 100 Gt svarer til 0,28 mm globalt havniveaustigning.

Opgave 2. Tegn din egen kurve over ændringen i Grønlands indlandsis.

I denne opgave skal du arbejde med et datasæt over massebalancen af den grønlandske indlandsis. Du skal lave en graf ud af de data, du finder i datasættet.

  1. Lav først en graf, der viser de årlige data.
  2. Lav dernæst en graf, hvor du summerer den totale massebalance år for år i den periode, der er data for. Det kalder man også en akkumuleret kurve.
  3. Beskriv, hvad dine to kurver viser.

Nu skal du åbne datasættet ”Masseændring”

  1. Kig på grafen og beskriv udviklingen i masseændringen siden 2002.
  2. Hvilken tendens kan du udlede af de viste data?
  3. Sammenlign din egen summerede kurve med kurven fra datasættet ”Masseændring”.

Stop op – og tænk

Overvej, hvilke konsekvenser det har, hvis udviklingen fortsætter, som du har set i datasættene.

Hvor meget ville det globale havniveau stige, hvis al Indlandsis i Grønland smelter?

Konklusion

Du skal nu komme med en vurdering af, hvad der især har betydning for ændringer i Indlandsisens totalmassebalance. Inddrag den grønne og den blå kurve.

FORMÅL
  • At undersøge, hvad der er sket med Grønlands ismasse, siden man begyndte at foretage målinger i april 2002.
FAGBEGREBER
  • Temperaturer i Arktis, overflademassebalance, totalmassebalance, hav(niveau)stigning, gigaton (Gt).
BAGGRUNDSMATERIALE

Læs om:

  • Indlandsisens balancer
  • Albedo

Explainer:

  • Grønlands indlandsis
  • Albedo
DATASÆT PÅ ARBEJDSBORDET
Indlandsisens massebalance
Masseændring
IDEER TIL EKSPERIMENTER
Back To Top