Havisen i Arktis er vigtig
Havisen spiller en stor rolle for klimaet i Arktis. Derfor overvåges den nøje, og denne overvågning har vist, at havisen i Arktis i de seneste mange år langsomt men sikkert er blevet både tyndere, yngre og mindre i sin udbredelse. Det gør, at den samlet set er blevet mere ustabil.
Mere åbent hav
Udbredelsen og volumen af havisen er skrumpet gennem de sidste årtier. Det første år man foretog satellitobservationer var 1979. Sammenlignet med dette år er der frem til 2022 forsvundet cirka 13 % af isdækket (udbredelsen) om vinteren og 50% om sommeren. I samme tidsperiode, er cirka 66% af havisens volumen forsvundet, da isen er også er blevet tyndere og dermed mindre robust og modstandsdygtig over for vind og vejr.
Den del af året, hvor havet i Arktis er dækket af is, er desuden blevet kortere siden slutningen af 1970’erne. Når is-sæsonen bliver kortere, så bliver den såkaldte åbenvands-sæson tilsvarende længere. Det er i sig selv en trussel mod havisen. For når isen er væk, får Solen nemlig længere tid til at varme de øverste vandlag op i løbet af sommeren. Det forsinker genfrysningen om efteråret, og isen har nu kortere tid til at øge sin volumen i løbet af vinteren. Det gør, at den er tyndere om foråret, og derfor bryder den også tidligere op. Det er en feedback-mekanisme, som øger klimaforandringerne.
Man forventer, at havisen stort set vil være væk om sommeren i løbet af nogle få årtier. Det er forandringer, der får stor betydning for livet i Arktis. Det vil påvirke fødekæden i Det arktiske hav, fangersamfund, fiskeri, infrastruktur og skibsfart; for blot at nævne nogle.
Det Arktiske Hav
Det Arktiske Hav benævnes også Polhavet eller Ishavet. Det ligger i Arktis omkring Nordpolen. Det er det af verdens fem have, som dækker det mindste areal og har den mindste dybde.
Videoen viser udviklingen i isens volumen (rumfang) fra 1979 og 2021 på det tidspunkt af året, hvor der var mindst is.
Isterningerne ligger oven på et kort over New York. Afstanden mellem de sorte linjer på kortet er 10 km, og kan derfor bruges til at give en ide af størrelsen af isen.
På videoen kan du se, hvor meget havisen er aftaget år for år sammenlignet med år 1979.
Video: Andy Lee Robinson
Havisens årscyklus
Billederne viser havisens udbredelse i Arktis i henholdsvis 15. marts 1979 og 15. marts 2022.
Billederne viser havisens udbredelse i Arktis i henholdsvis 15. september 1979 og 15. september 2022.
Havisen vokser og skrumper med årstiderne
Havisens udbredelse er størst i marts og mindst i september. Når den topper i marts måned dækker den et areal på ca. 16 millioner km2. Det svarer til næsten 7 gange Grønlands areal eller mere end 370 gange Danmarks areal. Afsmeltningen tager fart i løbet af foråret, når Solen stiger over horisonten, og i september er isens udbredelse typisk nede på en tredjedel af samme års maksimum for vinteren. Isen skrumpede i store træk relativt lige så meget tidligere som nu.
Sådan definerer man, at havet er dækket af is
Når man ser på et kort med data over isudbredelsen optræder overgangen mellem havis og åbent hav som en skarp kant. Men i virkeligheden er der ”flydende overgang” mellem vand og is. Hvis der er mindst 15 % is i denne randzone vil dette område blive klassificeret som isdækket.
Dannelse af havis
Der dannes havis dannes, når havet bliver afkølet om vinteren. Frysepunktet for havvand afhænger af hvor salt vandet er. Havet omkring Grønland har et saltindhold på omkring 30-35 ‰. Det betyder, at havvandets frysepunkt er omkring -1,7°C.
Der dannes især havis om vinteren, hvor Solen enten står lavt på himlen eller hvor der er polarmørke.
Foto: Felix, Adobe Stock
DERFOR FLYDER ISEN OVEN PÅ VANDET
Havis er alle former for is, der er skabt ved frysning af havvand.
Havis er det lag af is, der bliver dannet ovenpå havvandet, når det fryser til is. Isen flyder oven på vandet, fordi is har en lavere densitet (massefylde) på 0,9 g/cm3 end vand. Når det salte havvand fryser til is, bliver dets indhold af salt udskilt til det flydende havvand nedenunder. Det øger isens opdrift.
Havisen i Arktis bliver drevet rundt i og på havet af vind, havstrømme og tidevand. Derfor ligger havisen ikke altid stille det samme sted.
HAVISENS TILSTAND ER IKKE LÆNGERE STABIL
For at få et reelt billede af havisens tilstand må man vurdere både dens udbredelse, volumen og alder.
Havisens volumen beregnes ud fra dens udbredelse (som vi kan måle fra satellitter) gange dens tykkelse (som vi estimerer ved hjælp af datamodeller).
Havisens alder og tykkelse er vigtige elementer i forståelsen af havisens modstandskraft mod total afsmeltning, fordi flerårig og tyk is er betydeligt mere stabil end is, som ikke har ”overlevet” sommeren og som derfor er nyindfrosset under den seneste vinter.
Figuren viser udviklingen af isens udbredelse.
Den røde graf viser isens udbredelse ved sommersæsonens afslutning.
Den blå graf viser vinterens maksimumudbredelse.
Selvom isdækket er stærkt varierende fra år til år, så er der en klar nedadgående tendens for begge sæsoner. Bemærk den forskellige hældning af henholdsvis den blå og røde graf.
(>15 % SIC betyder ”mere end 15 % Sea Ice Concentration).
HAVISENS ALDER
Der er grundlæggende to forskellige typer havis: førsteårs-is og flerårs-is.
Kortene viser forskellene i havisens alder i årene 1985 og 2018.
Jo lysere grå, desto yngre er isen. Den mørkeste grå viser is, der er 5-årig eller ældre.
Kurverne viser udviklingen i andelen af havis med forskellige aldre.
Kortene viser, at der er kommet relativt mere ’ny’ is, og en del ’gammel’ is er smeltet. Kortene viser således, at isen er blevet ”yngre” siden 1985. Det er vind- og havstrømsforhold, der gør, at der ligger mere af den ældste havis mod Canada og Nordgrønland, og at der er mere af den yngste havis mod Asien/Rusland.
Kilde: Arctic Record Card 2018
DET HAR STORE KONSEKVENSER, AT HAVISEN FORANDRER SIG
Dyr og planter i de arktiske havområder vil blive påvirket
De dyr, der lever på og bruger havisens overflade, kan få problemer, når havisen skrumper. Det gælder fx hvalros, der bruger isen til at hvile sig på og isbjørn, der jager fra isen. Og de problemer vil blive større. Antallet af isbjørne vil falde længst mod nord, og bjørnene vil begynde at søge føde i nye områder længere sydpå – fx meget tættere på menneskelig beboelse.
Når havisen er væk i sommerhalvåret, får havets planteplankton meget bedre mulighed for at opfange solens energi. Man har målt, at produktionen af planteplankton allerede i 2007 var steget med ca. 23 % i forhold til perioden 1998-2002. Det gør, at bl.a. fiskebestandene også vil stige, fordi der er mere føde til dem.
Ændringen i havets saltindhold betyder også en ændring af forholdene for de dyr og planter, der kan leve i vandet. Mange arter er nemlig afhængige af bestemte saltkoncentrationer (saliniteter). Det betyder, at arter kan være truet, eller at de ændrer levested. Det kan gå ud over biodiversiteten – altså mangfoldigheden af arter.
Foto: Photocreo Bednarek, Adobe Stock
Mennesker i Arktis – udfordringer og muligheder
Det er vigtigt at forstå, hvordan de stigende temperaturer påvirker forskellige økosystemer.
Indbyggerne i Arktis har i århundreder brugt havisen til transport, jagt og fiskeri. Når isen skrumper og bliver tyndere, bliver det mere besværligt at fiske, jage eller i det hele taget at bevæge sig rundt på isen.
Ismængderne i havet omkring Grønland begyndt at ændre sig så meget, at det har fået stor betydning for dyrelivet. Omkring Sydøstgrønland er der fx tyndet ud i arter som narhval og hvalros, fordi de er søgt nordpå, hvor der er mere is. Til gengæld dukker der flere og flere pukkelhvaler og spækhuggere op. Forandringerne kan være permanente, og det vil sige, at man kan være nået til et såkaldt tipping point. Altså en ændring, der ikke er til at vende igen. (Kilde: Videnskab.dk)
Nye muligheder
Men der dukker også nye muligheder op med udsigten til endnu mere isfrit hav i fremtiden. Det bliver lettere at få adgang til naturressourcer som mineraler, olie og gas, og skibsfart bliver lettere. Engang drømte man om at kunne rejse med fragt- og passagerskibe igennem Det Arktiske Hav – via det der hedder ”Nordøstpassagen”. Det er nu inden for rækkevidde. De første skibe er allerede rejst fra Europa nord om Rusland til havne i Kina.
Smeltning af havisen påvirker ikke havniveauet
Der er to årsager til, at havniveauet kan stige:
1: Havvandet udvider sig på grund af opvarmning.
2: Havet stiger, når landisen smelter og når gletsjere kælver. Det tilfører mere vand til havet.
Havet stiger ikke, når havisen smelter. Det er, fordi isen allerede flyder i vandet. Og havisen fortrænger den samme mængde vand, som vandet fra den smeltede havis vil gøre.