Albedo
Albedo er et udtryk for, hvor meget stråling en overflade kan reflektere tilbage til atmosfæren. Jo lysere en overflade er, desto højere er albedoen, og jo mere stråling bliver der reflekteret. Når overfladen er mørk, er albedoen lav, og jordoverfladen absorberer meget stråling.
Det er med til at varme Jorden og Jordens atmosfære op. Albedoen har altså stor betydning for, hvor meget Jorden og atmosfæren varmes op.
Albedo er et kendetegn ved overflader
Albedo kan beskrive den andel af strålingen, som en overflade kaster tilbage til atmosfæren.
Jorden, betragtet som planet i verdensrummet, har en samlet albedo på 31. Vi betegner denne samlede albedo som den planetære albedo.Illustrationen viser, hvor stor en procentdel af Solens stråling, der bliver reflekteret fra forskellige overflader.
Figuren viser, hvor stor en procentdel af Solens stråling, der reflekteres tilbage til atmosfæren fra forskellige overflader. Denne refleksion kaldes en overflades albedo.
Albedo og albedo-effekten
Når flere overflader i Arktis bliver mørkere, vil de absorbere mere stråling fra Solen. Derved bliver overfladerne endnu mere opvarmede, og de vil selv øge udstrålingen af varme. Det starter en selvforstærkende proces. Denne proces kalder vi albedo-effekten – og det er en feedback-mekanisme (selvforstærkende mekanisme). Hvis denne effekt begynder at accelerere meget kraftigt – så kan vi komme i en situation, hvor vi ikke kan vende den alvorlige udvikling, så fx havisen ikke gendannes om vinteren og reflektionen fra overfladerne i Arktis ændres.
Udviklingen går hurtigere i Arktis end andre steder i verden, fordi lyse overflader bliver ændret til mørke. Mange andre steder i verden er overfladen i forvejen mørk. Derfor sker der her ikke lige så store forandringer, da overfladens evne til at absorbere eller at reflektere energi ikke ændres.Når albedoen i et område ændres, vil det påvirke det regionale klima. Når der afsmelter store sne- og isdækkede områder i Arktis, bliver Jordens gennemsnitlige albedo (den planetære albedo) lavere. Det er med til at påvirke det regionale klima i Arktis, men på sigt vil det være med til at forstærke den globale opvarmning.
ORDLISTE
Når Solens stråler rammer en overflade som havet eller jordskorpen, bliver noget af strålingen optaget i overfladen. Man siger, at overfladen absorberer noget af strålingen og dermed noget af strålingens energi. Når en overflade absorberer Solens stråling, omdannes strålingen til varme.
Når Solens stråler rammer Jordens overflade, sendes nogle af strålerne tilbage til atmosfæren. Man siger, at strålerne reflekteres fra overfladen.
Albedoeffekten er en feedbackmekanisme
En feedback-mekanisme er naturens egen reaktion på noget, der sker. Feedback-mekanismer kan enten forstærke eller formindske virkningerne af de kræfter, der bestemmer klimaet. Når klimaforandringerne forstærkes, kan det starte en ond spiral, som får udviklingen til at gå hurtigere og hurtigere. Hvis denne effekt begynder at accelerere meget kraftigt – så kan vi komme i en situation, hvor vi ikke kan vende den alvorlige udvikling.
ORDLISTE
En feedback-mekanisme er naturens egen reaktion på noget, der sker. Feedback-mekanismer kan enten forstærke eller formindske virkningerne af de kræfter, der bestemmer klimaet. Når klimaforandringerne forstærkes, kan det starte en ond spiral, som får udviklingen til at gå hurtigere og hurtigere.
Sedimenter består af små løse partikler, som kan aflejres på jordens overflade og på havbunden. Partiklerne stammer fra sten, grus sand og ler. De små partikler kan også blive ført med gletsjere og blive aflejret undervejs.
Albedoen kan ændre sig, når der bliver mere mørkt hav, mere åbent og mørkt land, men også bare fordi den is, der er tilbage, bliver snavset og mørk. Billedet viser Indlandsisen ved Punkt 660 nær Kangerlussuaq i Vestgrønland. Isen indeholder ler, silt, sand og grus. Når isen smelter ved overfladen koncentreres mængden af sediment, og isen farves mørk. De mørke sedimenter absorberer stråling, og afsmeltningen øges. (Foto: Lars Andersen)
Havisen skrumper
Når havisens udbredelse bliver mindre, kommer der mere mørkt hav til syne. Det medfører altså, at albedoen bliver lavere.
Der bliver især oplagret meget varme i havet i de sene sommermåneder, august og september, når is-udbredelsen er mindst. Den største del af denne varme bliver transporteret til dybere vandlag på grund af havstrømme.
Men opvarmningen ved overfladen betyder dog alligevel, at der går længere tid, før havisen begynder genfrysningen om efteråret. Og næste sommer, når smeltesæsonen igen sætter ind, vil havisen have en mindre udbredelse og være tyndere. Det gør den mere ustabil, og derfor smelter den hurtigere i næste sæson.
ORDLISTE
Genfrysning betyder at noget fryser til igen efter at have været smeltet. Det kan fx være havet der fryser til igen efter en smeltesæson.
Billederne viser havisens udbredelse i Arktis i henholdsvis
15. marts 1979 og 15. marts 2022.
Billederne viser havisens udbredelse i Arktis i henholdsvis
15. september 1979 og 15. september 2022.
Regnvejr på toppen af Indlandsisen
I sensommeren 2021 skete der noget usædvanligt på den centrale del af Grønlands indlandsis: Den 14. august 2021 blev der for første gang registreret nedbør i form af regn på station Summit, som ligger ”på toppen” af Indlandsisen i en højde af 3.200 meter over havets overflade. Derefter kom der en periode med voldsom afsmeltning. Men det var ikke regnen i sig selv, der var problemet. Det var den højere temperatur.
Den høje temperatur målt på toppen af Indlandsisen betød, at der smeltede en stor del af den hvide sne, som normalt ligger ovenpå den dybere is, som er mørkere. Den mørke is har en lavere albedo end den lyse. Da denne mørkere is blev blotlagt, opsugede overfladen mere solenergi end normalt. Og derfor smeltede der mere is og sne end normalt for dette tidspunkt.
Også efteråret 2022 har været varmt ved Summit. Her er registreret 6°C til 10°C højere middeltemperatur end normalt for årstiden. Eksempelvis blev der i oktober målt en gennemsnitstemperatur på -24,4°C, hvor 30 års-normalen er – 31,6°C. Isen er stadig bundfrossen, men det er en bekymrende udvikling.
Billedet er fra hedebølgen i Grønland i august 2022, og det viser et udsnit af Indlandsisens overflade nær isranden. Når isen nær isranden smelter, vil snavs, jord og grus, som har hobet sig op i isen, komme til syne i takt med, at isen smelter.
Foto: Redigeret af GEUS efter Copernicus satellitten Sentinel-2 ESA.
