opgave-intro h1

Opgave-intro p Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.

Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

1 ikf-opgave-fane h2

Start med ….

Nye Sejlruter Via Arktis
Nye sejlruter

Læs derefter baggrundsartiklen “Nye sejlruter”.

2 Opgaverne (ikf-opgave-fane h2)

H2 SEJL VARER FRA ASIEN TIL EUROPA

h3 Nye muligheder og sejlruter

Når man i dag sejler varer fra Asien til Europa, bruger man traditionelt en rute på omkring 21.000 km – enten syd om Afrika eller gennem Suezkanalen. Men nu er der ved at åbne sig en anden kortere rute, hvor man kan spare både tid og brændstof. Det er en rute via Arktis og gennem Nordøstpassagen: Denne rute er på omkring 12.000 km. Denne nye rute kan blive en mulighed, fordi havisen i Arktis smelter i et tempo, vi ikke har set før.

Kort: Nye Sejlrute Via Nordøstpassagen

h3 Hvad skal I undersøge?

  • UL I skal forestille jer, at I skal have sejlet nogle varer fra Busan i Sydkorea til Bremerhaven i Nordtyskland.
  • Når man sejler i Det Arktiske Hav, skal man bruge isforstærkede skibe, der kan holde til at sejle i de aktiske farvande. Skibene er klassificeret efter forskellige polarklasser.
  • Jeres containerskib har Polarklasse 1AS, som er en skibstype, der er designet til at sejle i det Det Arktiske Hav – hovedsageligt uden isbryder. Skibet kan klare sejlads i første-års is med en tykkelse på op til 0,7 meter. Det sejler med en fart på 13 knob (knob = sømil/time). Det betyder, at skibet skal bruge ca. 8 dage på at komme gennem det isfyldte hav.

h3 Brug kort og data på Arbejdsbordet

  1. OL Gå ind på arbejdsbordet og vælg de data, som I vil bruge til at finde svar på jeres spørgsmål. 
  2. Kig på Isens udbredelse og tykkelse og undersøg om det kan lade sig gøre at sejle via Nordøstpassagen. Hvis det kan, hvornår er det så muligt?
  3. Kan I finde en periode, der er lang nok til at et skib kan komme igennem, mens der er åbent hav?

Kig på havisens udbredelse tilbage i tiden

  1. Vælg det seneste års data for havisudbredelse. Gå til kortet med mindst havisudbredelse.
  2. Step baglæns med den samme dato og se på havisbredelsen dag for dag tilbage til 1979.

 

Besvar følgende spørgsmål:

  1. Beskriv den udvikling, der har været i muligheden for at kunne sejle via Nordøstpassagen.
  2. Hvad er tendensen? Er den sket glidende eller i hop? (lineært eller eksponentielt?)
  3. Kunne det lade sig gøre at sejle via de nye ruter i den seneste sæson?
  4. Hvad hvis den tendens fortsætter – hvad kan der mon ske om 10 år/20 år?

3 Stop og tænk

Hvad mener I om de nye sejlruter? Er det her en god eller dårlig idé? Prøv at svare på spørgsmålene nedenfor:

  • Hvilke lande har den store interesse?
  • Hvilke lande skal have kontrollen over de nye sejlruter?
  • Skal man have flere isbrydere til at hjælpe fragtskibe? Hvem skal betale?
  • Er der miljømæssige fordele ved de nye sejlruter?

4 Konklusion

Til sidst skal I lave en samlet vurdering af fordele og ulemper ved de nye sejlruter via Arktis.

FORMÅL
  • At undersøge, hvad der sker med sejlruter i hele verden, når havisen smelter i Arktis.
FAGBEGREBER
  • Havisens udbredelse, smeltning, sejlruter
BAGGRUNDSMATERIALE
  • Baggrundsartiklen ”Nye sejlruter”
KORT OG GRAF PÅ ARBEJDSBORDET
  • Havisens udbredelse
  • Havisens tykkelse
  • Kort-graf-produkt på Arbejdsbordet

Kort og kurve viser havisens udbredelse på den nordlige halvkugle.

  • Kort-graf-produkt på Arbejdsbordet

Kort, animation og graf viser udbredelsen og tykkelsen af havisen på den nordlige halvkugle eksklusiv Østersøen og Stillehavet.

IDEER TIL EKSPERIMENTER
Back To Top